Idrætsgrene og morgentræningstilbud

Eleverne på Eliteidrætsakademiet repræsenterer mange forskellige idrætsgrene. Det er dog et krav, at du dyrker en idræt i en klub, der er medlem af et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Derudover skal du dyrke din sport på et højt niveau - det vil helt konkret sige, at du kan leve op til de vejledende sportslige kriterier, der gælder for den enkelte idrætsgren.

Nedenfor kan du se, hvilke sportsgrene vi tilbyder idrætsspecifik morgentræning i, samt hvilke vejledende sportslige kriterier, der ligger til grund for en sportslig godkendelse fra Team Copenhagen.

Foruden de idrætsspecifikke morgentræningsmiljøer, tilbyder vi også tværgående morgentræningsmiljøer, hvor udøvere fra øvrige idrætsgrene kan deltage. Hvis du går ind og læser om de tværgående morgentræningsmiljøer, kan du også se de vejledende sportslige kriterier, der gør sig gældende for Team Copenhagens sportslige godkendelser indenfor disse idrætsgrene.

Det er obligatorisk for elever på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi at deltage i vores TC-morgentræning.

Vil du vide mere, så kontakt vores uddannelseskonsulent under Kontakt.