Informationer om morgentræningsmiljøet i atletik
Morgentræninger på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi foregår i samarbejde med en københavnsk klub, der stiller trænere og faciliter til rådighed - men det er stadig en Team Copenhagen-morgentræning. Det betyder, at det ikke gør nogen forskel om du er medlem i klubben hvor morgentræningen foregår, eller kommer fra en anden klub. Det er heller ikke en forudsætning at du skifter klub. Det eneste der er afgørende er, at du har et tilstrækkeligt højt sportsligt niveau og at du er dedikeret til din udvikling som atlet.
Team Copenhagens morgentræningsmiljø i atletik sker i samarbejde med Sparta Atletik.
Nedenfor kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om morgentræningsmiljøet.
Hvad er de vejledende sportslige kriterier for at blive en del af Team Copenhagen-morgentræningsmiljøet i atletik? Vær opmærksom på, at man ikke er sikret optagelse, selvom man opfylder de vejledende kriterier. Optagelse beror på en helhedsvurdering.
Den sportslige godkendelse beror på helhedsvurdering på baggrund af:
1. Det sportslige niveau (Her kan man orientere sig i de objektive Team Danmark krav, der angiver et fornuftigt sportsligt niveau som man skal bevæge sig mod, men ikke nødvendigvis have klaret).
2. Den motiverede ansøgning (uploades i ansøgningsskemaet)
3. Trænerudtalelse (uploades i ansøgningsskemaet)
Hvor foregår morgentræningen?
Sparta Atletik
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø
Hvornår skal man være omklædt og klar til træning?
Det forventes at man er klar at starte træningen kl 07:45. Er man forsinket, skal træneren have besked.
Hvem er trænerne?
Tirsdag:
Michael Jørgensen
Diego Marcano
Peder Nielsen
Christian Friis
Kersti Jakobsen
Martine Nilsen
Torsdag:
Michael Jørgensen
Diego Marcano
Peder Nielsen
Hvad er der fokus på i træningen?
Tirsdag er træningen teknisk præget og et supplement til din øvrige klubtræning. Torsdag trænes efter eget program med vejledning og dialog fra de 3 deltagende morgentrænere.
Hvad forventes der af TC-elever, der bliver en del af morgentræningsmiljøet i atletik?
Der er en klar forventning om, at man er engageret, og har commitment til sin sport og dermed også til morgentræningen, hvor man altid prøver at bidrage med en aktiv og positiv indstilling.
Hvad hvis man har en skade?
Skadede udøvere møder op til morgentræning i det omfang det er muligt, hvor man f.eks. kan lave sin genoptræning.
Hvad hvis man kommer fra en anden klub end Sparta? Er der dialog med min egen klubtræner om hvad vi laver?
Der er en dialog mellem ansvarlig og personlige trænere, og opfordring til at personlige trænere har en dialog med morgentrænerne.