Team Copenhagens morgentræningsmiljø i gymnastik/trampolin

Morgentræningsmiljøet udbydes i samarbejde med Københavns Trampolin Klub og Gefion Gymnastik.

Informationer om morgentræningsmiljøet i gymnastik/trampolin

Morgentræninger på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi foregår i samarbejde med en københavnsk klub, der stiller trænere og faciliter til rådighed - men det er stadig en Team Copenhagen-morgentræning. Det betyder, at det ikke gør nogen forskel om du er medlem i klubben hvor morgentræningen foregår, eller kommer fra en anden klub. Det er heller ikke en forudsætning at du skifter klub. Det eneste der er afgørende er, at du har et tilstrækkeligt højt sportsligt niveau og at du er dedikeret til din udvikling som atlet.

Team Copenhagens morgentræningsmiljø i gymnastik/trampolin sker i samarbejde med KTK og Gefion Gymnastik.

Nedenfor kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om morgentræningsmiljøet.

Hvad er de vejledende sportslige kriterier for at blive en del af Team Copenhagen-morgentræningsmiljøet i trampolin/gymnastik? Vær opmærksom på, at man ikke er sikret optagelse, selvom man opfylder de vejledende kriterier. Optagelse beror på en helhedsvurdering.

Vurderingen er baseret på træningsvillighed, potentiale og niveau.

Hvor foregår morgentræningen? 

Grøndal Multicenter
Hvidkildevej 64
2400 København NV

Hvornår skal man være omklædt og klar til træning?

Det forventes at man er klar at starte træningen kl 07:45. Er man forsinket, skal træneren have besked.

Hvem er trænerne?

Gymnastik:

Marian Rizan, cheftræner i Gefion og landstræner
Anderson Teixeira, elitetræner i Gefion og landstræner

Trampolin:
Peter Jensen, sportschef og træner i KTK

Hvad er der fokus på i træningen?

Træningen er individuel og tager udgangspunkt i udviklingsområder for den enkelte Det er både teknisk og styrketræning

Hvad forventes der af TC-elever, der bliver en del af morgentræningsmiljøet i gymnastik/trampolin?

At man deltager i træningen og arbejder seriøst.

Hvad hvis man har en skade?

Skadede udøvere møder op til morgentræning i det omfang det er muligt, hvor man f.eks. kan lave sin genoptræning. 

 

"Hej! Jeg hedder Tenna, og jeg har ansvaret for Team Copenhagen Eliteidrætsakademi. Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til tage kontakt til mig."
Tenna Bjerregaard Terney Uddannelseskonsulent